Følger du dit hjerte eller følger du andres holdninger?

I det meste af livet skal vi træffe nogle valg. Det kan være alt lige fra valg af uddannelse, arbejde, den rette partner, politisk overbevisning, frisure, foretrukne tøjstil og meget andet.
Så længe disse valg giver en grundlæggende livsglæde er alt ok. Men hvis du føler at der er et eller andet galt, uden at du ved hvorfor, kan det være en idé at konsultere en coach og få fokus på bevæggrundene for dine valg i livet.
Næsten alle valg vi træffer er baseret på følelser. Jeg ved godt at mange mennesker siger at et valg var objektivt. Men hvordan kan man tale om et objektivt valg hvis man skal vælge mellem bilmærkerne Opel eller Bmw?
Gennem livet opbygger vi et landkort med normer, holdninger og værdier. Det interessante er at disse normer, holdninger og værdier ikke nødvendigvis er specielt gennemtænkte. Måske har du lært at det er præstigefuldt at være Ingeniør og mindre præstigefuldt at være landmand. Måske har du lært at det er vigtigere at gøre sine pligter eller følge sine behov.
Hvis der er tilstrækkeligt mange elementer i ens personlige landkort, som er i modsætning til hvad man reelt ønsker, vil man før eller siden føle en utilfredshed. Nogle mennesker vil reagere mere markant end andre, for der er stor forskel på i hvor høj grad vi viser vores følelser og ikke mindst handler derefter.
Problemet er når man ikke lytter til og handler efter sine følelser. Resultatet kan være forskelligt fysisk og psykisk ubehag, ja sågar sygdom. For kroppen ved godt at der er noget galt. Hvis du i årevis f.eks. går på det forkerte arbejde eller lever sammen med den forkerte partner eller undertrykker nogle andre centrale behov så kommer der en reaktion i kroppen. Nogle mennesker vælger da at dulme smerterne med smertestillende medicin uden at fokusere på det bagvedliggende problem. Ikke fordi de er mindre begavede, for det ligger i en del af vores kultur ikke at have fokus på disse grundlæggende behov.
Måske når du at blive 50 eller 60 år før det går op for dig at du skulle have truffet nogle andre valg i livet.
Med dette indlæg vil jeg anbefale at lytte til dit hjerte og dine følelser.

  • Hvis der var frit valg på alle hylder hvad kunne du så tænke dig?
  • I hvor høj grad lytter du til dit hjerte og dine følelser?
  • Ved du overhovedet hvad du skal lytte efter?

Har du problemer med disse 3 spørgsmål kan jeg som coach hjælpe dig.


Besøg Emilie Jahnnie Sigårds nye e-shop hvor du bl.a. kan købe bøger, cd'er og psykologkonsultationer

Website Security Test